Valgfag/Fokusfag

Valgfag kan variere mellem følgende:

  • Musik
  • Strik/Hækling
  • Foto/Kommunikation
  • Knivværksted
  • Manuel behandling
  • E-sport
  • Praktiske fag

Fokusfag udbydes kun om efteråret:

Indoor bike
Træn og bliv trænet! Hård og sjov konditionstræning, hvor der veksles mellem at Stephen er på som instruktør, og hvor eleverne også får mulighed for at sidde på podiet og opleve glæden ved at være instruktør. Hver gang vil vi udover et aktivt træningspas, også snakke om lidt trænings -og undervisningsteori, samt motivation.

Tumbling A
På tumbling A vil vi arbejde med det færdige spring. Vi vil komme ind omkring de forskellige spring discipliner, bla. baglæns bane, forlæns bane, trampet med og uden skrue samt pegasus.

Tumbling B
På Tumbling B vil vi arbejde med en del øvelser i alle basisspring. Alle grundspring vil blive nedbrudt og bygget op på en så optimal måde som muligt.

Power Rhythmical Gymnastics
Mobilitet, styrke, udholdenhed, balance, koordination - det er det....

Ballet
Alle er velkommen uanset niveau. Fokus vil være på klassiske teknikker, både fod- og ben-arbejde, overkrops positioner, drejninger og spring.

Styrke & Mobilitet
Bliv stærkere! Vi/du udvælger en enkelt eller flere øvelser, du gerne vil forbedre dig i. Og så nørder vi lidt med teknik og hensigtsmæssig progression, så du opnår den optimale fremgang. Hver gang vil vi også arbejde med specifikke mobilitetsøvelser, der vil forbedre din bevægelse og performance i de enkelte øvelser.

Outdoor life
Udeliv: Gåture i området. Cykelture op i bakkerne og ned til vandet. Træklatring hvor man har sit eget udstyr og sikre sig selv på skovarbejder metoden og samarbejds opgaver.

Svømning
Klassisk svømning kombineret med teknik, vandsjov og vandgymnastik.....

Spillets anatomi
At forstå spillets anatomi giver dig flere redskaber til at facilitere og skabe dine egne spil.

Vi vil bryde spillene ned (specielt boldspil) så vi bedre kan forstå, hvad der gør et godt spil.

Vi vil bruge denne forståelse til at lave nye og alternative versioner af spil du allerede kender. Vi vil udfolde vores kreativitet i ultimate, basketball, rubgy, golf, football og Quidditch - ja, spillet fra Harry Potter.

Partnering
Grundlæggende handler det om at modtage og give vægt. Samarbejdet omkring løftet og hoppet eller hvordan man flytter vægt i balancen. Du vil genkende nogle af elementerne fra akrobatik og når vi sætter det hele sammen til god musik skabes måske en lille dans. Du bliver stærk fra alle løftene og glad fra alle krammerne.

Fodbold
Fodbold er for alle som vil have det sjovt med sved på panden uanset niveau. Der vil blive arbejdet både fysisk, teknisk og taktisk samt spillet kamp.