Cookie- og privatlivspolitik  |  Forretningsbetingelser

Ny elev?

Hvorfor højskole? ollerup? ikke?

Overvejer du at tage en af den slags beslutninger, du aldrig vil fortryde? Hvordan lyder idéen om et ophold i en social smeltekedel, hvor oplevelser, fællesskab og lige præcis din idræt fylder dagligdagen?

Powertumbling

Uanset om du vælger efterår, forår eller begge dele, og uanset hvilket fokus, du ønsker i din undervisning, får du naturligvis den fulde højskoleoplevelse med gymnastik, idræt og fællesskab som omdrejningspunkt. Hvis du især fokuserer på din sportslige udvikling, får du også den samme træningsmængde på samme høje, faglige niveau, så du oplever at både evner, styrker og teknikker vokser – uanset hvilket afsæt, du kommer fra.

Hør hvad nogle af eleverne fra E22 siger om et efterårssemester på Ollerup.

Afspil video
Afspil video
Afspil video
Afspil video

Når du starter dit højskoleeventyr i august, får du dog en helt speciel dagligdag, der starter i sommerens stråler, bliver til bål i sensommeren, og kulminerer med julemåneden. Fra udspring og sommerbadning i poolen til de mørke vinteraftener, oplever du en mindre hektisk dagligdag, hvor du – udover din fysiske og tekniske træning – får skærpet dit blik på dig selv.

Og nu spørger du nok: Hvad er forskellen på et forår og et efterår på Ollerup?​

Vi har også skitseret nogle af forskellene her:

Efterår

I efteråret starter vi i solskin, fokuserer på det sociale, dykker dybt i vores sport og tager tid til refleksion imens vi bevæger os mod julen, hyggen og det efterfølgende forår.

Forår

Forårssemesteret på Ollerup er en intens oplevelse med fuld fart på. Vi starter i januars kulde, bevæger os gennem vinter, skitur, opvisninger, og slutter af ved poolen i sommervarmen.

I efteråret fylder linjefagene en smule mindre, og til gengæld kan du supplere med fokusfag, hvor du kombinerer med andre linjer.

Linjefagene er stadig den største del af dit skema, men nu kan du kombinere på tværs, så du laver dit eget unikke skema. Du kan kombinere alle linjefag og fokusfag, så du f.eks. får både: 

  • Spring- og rytmegymnastik
  • Politilinje med ekstra fokus på fitness og træning
  • Et Sundhed&Fitness-ophold, hvor du afprøver gymnastik
  • Et rent Spring-ophold, hvor du specialiserer i f.eks. TeamGym eller Tumbling.

… Og meget mere. Når du tilmelder dig efterårssemesteret, kan du sammensætte dine fag, så de passer præcis til det, du gerne vil træne, udvikle, dyrke eller opnå. 

I efteråret er der ingen opvisninger, og derfor har vi luft i skemaet til at lave ca. 1 million andre fede ting – herunder:

  • Skitur,
  • FACEOFF i Boxen 🔥,
  • Olympen Live,
  • Stort idrætsevent (Mere info følger)
  • Foredrag med bl.a. Mikkel Beha,
  • Besøg fra internationale gymnaster og idrætsfolk,
  • Studieudflugter til København og Tjekkiet, og
  • Elevstyrede events som fx Many More Moments,

Hvor foråret indeholder opvisninger og konkurrencer, bruger vi efteråret på at fordybe og forberede os, i både hvordan og hvorfor vi når vores mål – og hvorfor rejsen tit er mindst ligeså vigtig som destinationen.

Med en anderledes opbygning af skema får du mulighed for at afprøve flere fag og fylde din dagligdag med interesser, du ikke vidste, du havde.

I efteråret tilbyder Ollerup en idræts- og iværksætteruddannelse, hvor du lærer at tage ansvar og lederskab over både processen og produktet, når nye projekter skal udvikles og opstartes.

I efteråret tilbyder vi en række forskellige certificeringer, som du kan bruge i dit liv efter dit højskoleophold. Du kan bl.a. studere:

  • Personlig træner med en EREPS-certificering på niveau 4 og et EuropeActive-certifikat.
  • International Youth Leader Education (IYLE) – En attraktiv idræts- og foreningsuddannelse, som bruger Gymnastikhøjskolens netværk til at skabe globale samarbejder.
  • SMT1 og SMT2-certifikationer, som er avancerede instruktørkurser med fokus på spring, teknik og træning i samarbejde med GymDanmark og DGI.
  • Livredderkursus med certificering op
  • Hubster-Linjen – en iværksætterlinje med fokus på projekt-styring, event management og idé-generering/udvikling.
  • OIL – Ollerup IdrætsLeder – Vores egen udvikling af FIL – Fremtidens Idrætsleder
  • Powertumbling dommerkursus, certificeret v. GymDanmark

I efteråret modtager vi hvert år unge mennesker fra hele verden, som afprøver vores højskoleliv og tager deres erfaringer med verden rundt. Gennem vores International Academy’s globale netværk kan du følge med, og tage din gymnastik med til verdens fjerneste egne.

I foråret sætter vi fuld fokus på lige præcis vores gymnastik og sport. Hvordan får du den ekstra halve skrue på, kommer længere ud i bevægelserne, får den ønskede styrke og de rigtige vaner – både i træningen og i dagligdagen. Det lærer du her.

Med dit linjefag som udgangspunkt, kan du sammensætte valgfag til et skema, hvor du kan dykke ned i din passion, eller give en ny hobby en grundig afprøvning.

Den sociale og intense dagligdag på Ollerup mærkes tydeligt, når højskolen er fuld af elever og foråret begynder at sætte sig i kroppen. Vi har meget vi skal nå, og vi når det hele i fællesskab.

Selvom vi i foråret har forholdsvis færre internationale elever, vil du få et unikt netværk og nye perspektiver fra Japan, Mexico, Brasilien, Portugal, Costa Rica, Norge, Sverige, Island og mange, mange andre steder.

I efteråret får du altså stadig den specialiserede undervisning, der sikrer din udvikling, og måske i højere grad end i foråret, får du tid.

Tiden flyver altid afsted på et højskoleophold, men i efteråret får du mulighed for at lade tankerne vandre, udforske andre valgfag, fordybe dig i hvorfor i stedet for hvordan, og afprøve din nysgerrighed omkring helt nye interesser. Ofte oplever vores elever, at det netop er den større variation i dagligdagen, der gør vores efterårssemester en helt særlig oplevelse.

Og inden vi kommer alt for godt igang:

Tag ikke fejl – der er altid fuld fart på højskolen, men i efterårssemesteret har vi ingen konkurrencer og opvisninger, og vi bygger semesteret op omkring fordybelse i højere grad end forberedelse.

Undervisningen beholder det tårnhøje faglige niveau, og du får anderledes mulighed for at sammensætte bredere udvalg af valgfag, end dit skema kunne rumme i foråret.

I efteråret vil du opleve stor international diversitet i elevgruppen – og det betyder, du vil dele frokostbord med elever fra de fjerneste egne af verden. Igennem globale perspektiver vil du opleve, at globale venskaber kan vokse frem, som både ændrer dit syn på kulturer, giver dig et verdensomspændende netværk og som kan vare langt ud i fremtiden. Skolens internationale netværk er også noget, du som elev kan gøre brug af, bl.a. ved at søge vores Going Abroad hvor man i tomandshold bliver udsendt til en af vores samarbejdspartnere for at undervise i gymnastik i for eksempel Japan, Australien eller Costa Rica.

Tag på eventyr

Alle elever får en smagsprøve på, hvad vores internationale netværk har at byde på, når vi i uge 42, med udgangspunkt i Adventure, natur og kultur, rejser ud i verden og møder en ny kultur. Her får du nye rammer og muligheder for at lære dine kammerater at kende på nye måder, og virkelig opleve at rejse med højskole. Ofte har vi rejst til Østrig eller Tjekkiet, hvor både kulturen og naturen kan byde på andre oplevelser, end man finder i Danmark.

Tilmeld besøgsdag

Tilmeld dig en af vores besøgsdage, og mærk hvordan din hverdag kan se ud på Ollerup. Og få stillet alle de spørgsmål, du gerne vil have svar på. 

Mød din måske kommende underviser, se dine faciliteter og oplev den helt særlige stemning på Ollerup. 

Kom på besøg - Book en rundvisning