E175E632-94F3-4C6F-ACD7-7839C83313CD.jpegMagne er 20 år og kommer fra Pederstrup på Midtfyn,
hvor han afsluttede gymnasiet i sommers. En uge inden semestereterstart på Ollerup kom han til skade og
skal derfor benytte sig af en Walker støvle i en længere periode. Han valgte på trods af skaden at melde sig til parkourlinjen på Ollerup i efterårssemesteret 2018. 

 

Hvad overvejede du, inden du startede, når du nu er skadet?

Jeg overvejede om jeg kunne gå på en højskole, hvor der var meget fysisk aktivitet uden at komme til at gå for meget på min fod. Og så overvejede jeg også, om jeg havde lyst til at være her for fællesskabet, når nu jeg ikke kunne bevæge mig så meget til at starte med. Jeg valgte at starte til dels fordi jeg kender flere af dem, der er startet på parkourlinjen i år. De er rigtig dygtige, så det var lidt med en hensigt om at komme tilbage og have nogle dygtige mennesker at træne sammen med, efter jeg er færdig med den her dumme fod. Og så tænkte jeg også, at det er et rigtig godt sted at genoptræne, fordi der er mange professionelle mennesker og på grund af faciliteterne. Og så kom jeg i tanker om, at alternativet var at ligge i min seng derhjemme, indtil jeg kunne få støvlen af. Det var jeg ikke ret interesseret i.

 

Var der noget, du frygtede ved at starte på højskole?

Ja, lidt, fordi det er en gymnastikhøjskole, og jeg har lavet meget gymnastik for nogle år siden, og i gymnastikkulturen kan der godt være et hierarki, som kan gå ud over fællesskabet. Så det var jeg lidt bange for, at der ville være. Men det har jeg heldigvis slet ikke mødt noget af.

 

Havde du nogle tanker omkring parkourlinjen og niveau?

Ja, det tænkte jeg meget over. Jeg vidste, at der var to, der er rigtig dygtige til parkour i år, som jeg personligt rigtig godt kan lide at træne med og stjæle teknikker fra. Så med hensyn til min egen udvikling tænkte jeg meget over, hvem jeg kunne spare med. Men ud over det, så synes jeg, at det er et hold, hvor vi er gode til at finde en træning, der virker på trods af niveauforskelle og sparring på tværs, imens vi har det sjovt alle sammen.

 

Hvad håber du på at få ud af opholdet?

Det er en lang liste! Men mit primære mål er at komme herfra og føle, at jeg har udviklet mig i en positiv retning som menneske. Så det handler om noget med at blive ved med at inkludere hinanden på den måde, vi gør her. Det handler også om at lære at snakke med folk. For mig er det noget med at blive mere udadvendt, fordi jeg sagtens kan sætte mig på mit værelse og se Netflix hele dagen, hvis jeg ikke lige gider noget, men her har jeg muligheden for at udvikle mine kompetencer inden for kommunikation og formidling.

 

Hvordan spiller de internationale elever en rolle på det kommunikative punkt?

De spiller en kæmpe rolle. De kommer med nogle helt andre udgangspunkter end os danskere. Der var specielt et eksempel i foredragssalen, hvor vi snakkede om problemer i de lande, vi kommer fra. Der blev sat en masse sedler op, og lige pludselig var der en seddel, hvor der stod "hunger". Så sad alle os danske elever og kiggede på hinanden og blev stille. Vi havde det lidt dårligt med os selv, fordi vi havde skrevet ting på som "for meget tid på Facebook, og det er også bare mega nederen". Vi havde slet ikke tænkt over det aspekt. Så det er godt at blive konfronteret med vores privilegier, fordi dem har vi jo egentlig mange af.

 

Hvordan har starten så overordnet været? 

Jeg synes, det er gået bedre, end jeg kunne have håbet på. Jeg har næsten ikke haft det svært med ikke at være så meget med til træningen, fordi jeg har været med til alt det sociale. Jeg har haft enkelte dage, hvor jeg har været lidt frustreret over ikke at kunne bevæge mig, men alle er super gode til at inkludere alle, også selv om man går som en brækket ben, bogstavelig talt.