Cookie- og privatlivspolitik  |  Forretningsbetingelser

 Sebastian Toft Bro

Sebastian Toft Bro

”Man bliver nødt til at blive lidt mere forvirret, i stedet for bare at tage det man vil have, når man er på højskole. Der skal være noget at tænke over end kun gymnastik – det bliver man bedre af. ”

Sebastian er oprindeligt nordvestjyde, og da han blev introduceret for Powertumbling på sin efterskole, var det kærlighed fra starten. Derefter gik en række år med egen virksomhed, arbejde som sportschef i VGF89, elitetumbling i Holstebro, arbejde som efterskolelærer på en række skoler og som træner på en række hold, imens han selv gik på Rep. Hold, tog et ophold på Ollerup i 2011 og derefter var gymnast på Eliteholdet i 4 år og i øvrigt deltog i en svimlende mængde andre arrangementer, fandt Sebastian til Odense. Her var der nemlig en sød pige, som han i dag er gift med – og det passer perfekt med, at han er højskolelærer her på Ollerup.

”Det er fint at sige, man brænder for gymnastikken, men man brænder for det, der ligger i den. Jeg faldt for powertumbling, men det kunne ligeså godt have været fodbold. Man går i uniformen, ser hinanden nøgne, er sammen i fritiden og så er der bare ikke flere overraskelser. Der er noget ordentlighed, omhu, ansvar… Og ja, fællesskab. Man griner og græder sammen, og det styrker noget i os.”

Hvis det lyder intenst, så har du fuldstændig ret. Derfor er det også vigtigt for Sebastian, at man er ordentlig; Både overfor redskaber, overfor sine medmennesker og ikke mindst overfor sig selv. Selv tager han ikke selv æren for det efterhånden imponerende gymnastik-CV, men sender med det samme ansvaret for sine resultater videre til de trænere, der har haft ham i mesterlære i tidens løb.

Og netop ordentlighed og ansvar går igen som noget af det vigtigste for Sebastian. At man lærer at tage ansvar for sig selv, forbereder sig og skaber en struktur i en bredere forstand, end kun i træningssalen. Med en gymnastikkarriere, som efter sigende kørte i lidt for høj fart, er Sebastion nu stor fortaler for at undgå at komplicere sit liv mere end højest nødvendigt. Netop derfor underviser han også i valgfaget Bål og Mad, som han, udover tumblingen, ikke tøver med at kalde sit hjertebarn. Her får man nemlig ro i hovedet og tid til at samle sig om det, der er vigtigst.

”Vil du ikke være sød at skrive det med, at man er nøgen sammen? Den er sguda meget sjovt! Og så få der til at stå ’siger han med et skævt smil’”

  • Tidligere efterskolelærer på Lægården, Bjergsnæs, Nr. Nissum og Vedersø.
  • Rep. holds træner i Holstebro – 1 år – Spring træner.
  • SportsChef i VGF89 – 2 år – Daglig sportslig udvikling for Tumbling blokken.
  • Træner på Holstebro Elitesport – 6 år – Tumbling og gymnastiktræning for andre udøvere.
  • Træner på Holstebro Sports College – 6 år -Tumbling.
  • Landstræner i Tumbling
Kom på besøg - Book en rundvisning